Om Astanga Yoga

Opmærksomt og mindful nærvær

 

Ashtanga yoga er en dynamisk yogaform.  Samtidig med, at din krop bliver udfordret på smidighed, styrke og fleksibilitet, bliver dit sind blidt guidet i opmærksomt mindful nærvær. 

Ashtanga yoga består af en fast rækkefølge af stillinger, som danner en serie.  Der er 6 serier i alt. Den første serie er begynderserien. Den indeholder: Solhilsner, stående stillinger, siddende og afsluttende stillinger med en afspænding i hvile (Savasana). Hver stilling glider over i den næste og man gentager rækkefølgen i hver yogatime. Serien tager 90 minutter. I Ashtanga forenes åndedræt, stillinger, kropslåse (mave, bækkenbund, hage) og øjnenes fokuspunkt.

 

Vejtrækning er kilden til ro i sindet

 

Vejrtrækningen er helt centralt i Ashtanga yoga. Samtidig med, at din krop finder vej ind i stillingerne, er det dybe kontrollerede åndedræt (Ujjayai) hele tiden det gennemgående element. I hver stilling tælles 5 vejrtrækninger. Fokus på åndedrættet er med til at skabe dybde og ro i sindet.

 

Ashtanga yoga er for alle

 

Ashtanga yoga er forskelligt fra person til person. Det skal opleves. Med tålmodighed, glæde, nysgerrighed, nydelse og nærvær er Ashtanga yoga én vej, der inviterer dig til  at opleve og være med din krop og dit sind som det er. Det er ikke bare fysisk træning, men mindfulness i bevægelse. Med vil de dybere aspekter af yogaen manifestere sig.

Ashtanga Yoga kan dyrkes af alle uanset alder og køn og det er ligegyldigt, hvor smidig du er. I Ashtanga yoga kan stillingerne blot tilpasses, så den enkelte finder sit eget niveau.

Ashtanga yoga stammer fra byen Mysore i Sydindien. Den er blevet undervist af K. Pattabhi Jois gennem mange år, som har haft en stor ære i, at Ashtanga yoga er udbredt til resten af verden.

"Do your practice and all is coming!"

K. Pattabhi Jois

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk