Velkommen
Yogalærer Lone Vithus tilbyder Ashtanga Yoga hold for alle i Roskilde.
Ashtanga Yoga kan dyrkes af alle uanset alder og køn og det er ligegyldigt, hvor smidig du er.
I Ashtanga yoga kan stillingerne blot tilpasses, så den enkelte finder sit eget niveau.
Men i Ashtanga yoga styrkes ikke bare den fysiske krop, men også evnen til koncentration og at stilne sindet. Samtidig med, at din krop bliver udfordret på smidighed, styrke og fleksibilitet, bliver dit sind blidt guidet i fordybelse og nærvær.
Om Lone Vithus
Jeg har dyrket yoga siden 2010 ved Yogakilden, Roskilde. Her blev jeg undervist af min erfarne yogalærer Ina Tanild.
I 2017 blev jeg certificeret yogalærer, RYT (Registreted Yoga Teacher) fra Yoga Mudra, København og i august 2017 stiftede jeg Ashtanga Yoga Roskilde.
Om undervisningen
Jeg bestræber mig på at være tro mod Ashtanga yogaens første serie, samtidig med, at jeg underviser i variationer, der bygger op mod at kunne lave stillingerne fuldt ud. Dermed kan man vælge de variationer, der passer til ens egen yogapraksis.
Hver yogaundervisning slutter med en kropscanning. Min hensigt er at skabe motivation, glæde og lyst til at opleve forening af yogastillinger, åndedrættet, fokus, fordybelse og nærvær.